Hej skal vi lege?

Samarbejdspartnere

Det er Børneulykkesfonden, DGI og bObles, der står bag konceptet "Hej skal vi lege?". I fællesskab har parterne sammensat et grundkoncept, som alle institutioner kan tilmelde sig for et mindre beløb. Det gør det derfor nemt for institutioner og dagplejere at afholde en bevægelsesuge.

 

Børneulykkesfonden
Børneulykkesfonden er en non-profit organisation, der har til formål at sikre børns sikkerhed og nedbringe antallet af børneulykker gennem forebyggelse. Børneulykkesfondens ambition er at skabe en mere sikker fremtid for danske børn, både i og uden for hjemmet, med udgangspunkt i leg, der kan forbedre børns motorik og dermed også mindske antallet af alvorlige ulykker.

 

DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler DGI koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. DGI tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlemmer. Aktiviteterne spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til fitness og løb. DGI hjælper flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.

 

bObles
bObles har siden 2011 udviklet årets legetema til "Hej skal vi lege?". bObles arbejder for at udvikle sjove motoriske tumlemøbler, der udfordrer og hjælper børn med at udvikle deres motoriske sans, når de leger. bObles er udelukkende skabt til børn, og det er kun fantasien, der sætter grænser, samt fokus på design og kvalitet, når der udvikles nye tumlemøbler.

 

Louise Hærvig
Louise Hærvig er børnefysioterapeut og har udviklet mange forskellige lege til Børneulykkesfondens kampagner. Louise, som til daglig arbejder i Børneriet, er tilknyttet bObles som børnefysioterapeut og er med til at sikre, at nye produkter udvikles til fordel for børns udvikling.