Hej skal vi lege?

Ambassadører

Anne-Mette Rasmussen er i dag protektor for Børneulykkesfonden og har med stort engagement påtaget sig rollen som ambassadør for konceptet "Hej skal vi lege?". Med mange års erfaring som pædagog ved Anne-Mette Rasmussen hvor vigtigt leg og bevægelse er for børns trivsel, udvikling, indlæring og motoriske færdigheder.

 

Anne-Mette Rasmussen, AmbassadørAnne-Mette Rasmussen
”Børn bør hver dag have mulighed for at hoppe, gynge, trille, danse, slå kolbøtter, løbe og klatre i træer. Leg og bevægelse er nemlig på mange måder afgørende for børns udvikling. Med en bevægelsesuge i institutionen er det muligt for pædagogerne at påvirke børn til et mere fysisk aktivt liv og komme sundhedstendenser som inaktivitet og usunde vaner til livs i en tidlig alder.

Derudover bidrager en bevægelsesuge også til indsatsen over for et andet stort sundhedsproblem, nemlig børneulykker. Der er i dag rigtig mange børn, der kommer alvorligt til skade, og som pædagog og forældre er det vores ansvar at gøre vores til, at vores børn kommer ud for færre alvorlige ulykker. Ved at afvikle en bevægelsesuge fremmer man børns motoriske færdigheder, der er en vigtig del på forebyggelsesområdet."