Hej skal vi lege?

Om kampagnen

Børneulykkesfonden, DGI og bObles har siden 2011 stået sammen omkring "Hej skal vi lege?", der giver en relevant indgangsvinkel omkring læring om bevægelse, leg og motorik. Over 259.000 børn i alderen 1-6 år har deltaget i kampagnen. Undersøgelser lavet af Børneulykkesfonden viser, at 87 procent af de deltagende institutioner vil anbefale "Hej skal vi lege?" til andre institutioner. Derudover har 34 procent af pædagogerne i institutionerne igangsat flere lege og aktiviteter for børnene efter deltagelse i kampagnen.

Bevægelsesugen er hvert år i uge 41. Ugen består af en række sjove og lærerige legetemaer, som går igen år for år. Derudover vil der hvert år være et helt nyt legetema, som er lavet med en udvalgt samarbejdspartner, der vil udfordre børnene og være med til at udvikle dem motorisk.

Hvert år udvikles årets legetema i samarbejde med bObles, som er kendt for sine tumlemøbler, der stimulerer børns motoriske udvikling, samt børnefysioterapeut Louise Hærvig.

Kampagnen er udarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Kulturministeriets pulje for humanitære, velgørende og almennyttige, konkrete formål.